Handelsbetingelser for Secru.dk
Last updated: 27. Marts 2026
Nærværende handelsbetingelser finder anvendelse på køb af ydelser og produkter hos Secru ApS via hjemmesiden www.secru.dk eller ved direkte bestilling via telefon/e-mail.
1. Virksomhedsoplysninger
Secru ApS CVR-nr: 46282272
Adresse: Højbuen 15, 2730 Herlev
E-mail: kontakt@secru.dk
Telefon: +45 71 74 00 07
2. Ydelser og Priser
Secru leverer mobile løsninger inden for bilnøgler, herunder kodning, fræsning og nødåbning af køretøjer.
Alle priser på hjemmesiden er angivet i danske kroner (DKK) inkl. moms, medmindre andet er specifikt angivet.
Vi tager forbehold for trykfejl og prisændringer.
"Ingen nøgle, ingen regning": Vi fakturerer som udgangspunkt kun for udført og testet arbejde, medmindre andet er aftalt (f.eks. ved forgæves kørsel pga. forkerte oplysninger fra kunden).
3. Betaling
Vi benytter Dinero til fakturering. Betaling kan ske via:
MobilePay
Kortbetaling
Kontant (efter aftale)
Betaling forfalder umiddelbart efter arbejdets udførelse, medmindre kunden er oprettet som erhvervskunde med kreditaftale.
4. Levering og Service
Ydelsen leveres på den adresse, som kunden har oplyst ved bestilling.
Vi bestræber os på at overholde aftalte tidspunkter. Ved forsinkelser (f.eks. grundet trafik eller akutte opgaver) kontakter vi kunden hurtigst muligt.
Secru anvender GPS-tracking i servicevogne til dokumentation af ankomsttid og udført arbejde.
5. Fortrydelsesret
Som udgangspunkt har du 14 dages fortrydelsesret på varer købt online. Dog gælder følgende undtagelser for Secru's ydelser:
Specialfremstillede varer: Da bilnøgler fræses og kodes specifikt til dit stelnummer (VIN), betragtes varen som værende "fremstillet efter forbrugerens specifikationer". Fortrydelsesretten bortfalder derfor i det øjeblik, tilpasningen (fræsning/kodning) påbegyndes, jf. Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3.
Tjenesteydelser: Ved bestilling af akutte opgaver (f.eks. oplukning) giver kunden samtykke til, at ydelsen påbegyndes med det samme, og at fortrydelsesretten ophører, når ydelsen er leveret.
6. Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
Reklamationsretten dækker fejl i materiale eller fabrikation på selve nøglen eller kodningen.
Reklamationen gælder ikke fejl, der er opstået ved almindelig slitage, forkert brug eller hvis tredjepart efterfølgende har forsøgt at omkode bilen.
7. Ansvar og Forbehold
Secru kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab eller tabt arbejdsfortjeneste, som følge af defekte nøgler eller forsinket fremmøde. Vi er ikke ansvarlige for eksisterende fejl i bilens elektronik, som måtte forhindre en succesfuld kodning.
8. Lovvalg og Værneting
Enhver tvist afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole.
Sidst opdateret: 27. Marts 2026
Ingen nøgle, ingen regning.
Det er vores løfte til dig. Du får først en faktura, når du står med en nøgle i hånden, der starter din bil.
Vi kontakter dig inden for 30 minutter med en fast pris
(07:00-16:00 – mandag-fredag)