Hvad er en nøglekode og en startspærrekode - og hvordan finder du dem?
Når alle bilnøgler til en bil er mistet, dukker der næsten altid et spørgsmål op som de færreste bilejere nogensinde har hørt før:
“Har du nøglekoden eller startspærrekoden til bilen?”
De fleste aner ikke hvad nøglekode eller startspærrekode er, før de står i situationen hvor den sidste bilnøgle er blevet væk.
Det kan være efter en flytning eller noget så kedeligt som en travl indkøbstur hvor nøglen ryger ud af lommen uden man opdager det.
En nøglekode og en startspærrekode er to helt forskellige ting, men de bliver ofte nævnt i samme situation, fordi begge dele kan være nødvendige når en ny bilnøgle skal laves, uden de koder kan det i mange tilfælde være svært eller direkte umuligt at få en ny nøgle til at virke.
Problemet er bare, at de koder som lige pludselig er så vigtig faktisk sjældent er så ligetil at finde.
Hvad er en nøglekode til en bil?
En nøglekode har kun én funktion: den bruges til at skære selve nøgleklingen korrekt.
Nøglekoden fortæller altså hvordan metallet i nøglen skal skæres, så den fysisk passer i bilens låse. Den har ikke noget med bilens startspærresystem eller programmering af nøglen at gøre.
I størstedelen af biler bruges den samme nøgle til både døre og tændingslås. Men for enkelte biler kan nøglekoden være ændret uden man selv er klar over det. Cirka 3 ud af 4 biler, der skifter ejer i danmark er købes brugt og der kan nøglekoden være ændret gennem bilens levetid. Hvis der for eksempel er blevet skiftet cylinder i døren eller i tændingslåsen, kan den oprindelige nøglekode derfor være ubrugelig.
Det betyder, at selv hvis man finder en nøglekode til bilen, er det ikke nødvendigvis sikkert at den stadig passer til alle låsene.
Hvad er en startspærrekode?
Startspærrekoden er den PIN-kode der giver adgang til bilens immobilizer-system, altså bilens startspærre. Den bruges i bilens styreenhed, når en ny nøgle skal programmeres ind i bilen.
Moderne bilnøgler indeholder en transponderchip, og bilen starter kun hvis denne chip er registreret i bilens system. For at kunne registrere en ny nøgle, skal man ofte have adgang til bilens startspærresystem via denne PIN-kode.
Startspærrekoden har altså ikke noget med nøgleklingens form at gøre. Den bruges udelukkende til at give adgang til programmeringen af nøglen i bilens elektronik.
Hvor kan nøglekoden og startspærrekoden stå?
Der findes ikke én standard måde at gemme eller skrive koderne på. Hvert bilmærke har deres egne systemer, og nogle producenter har ændret metoderne flere gange gennem årene.
Startspærrekoden kan nogle gange stå under forskellige navne, for eksempel:
Security code
Immobilizer code
Pin code
Nogle gange står koden i bilens servicebog eller instruktionsbog, og andre gange har en forhandler simpelthen skrevet den i hånden et sted i bogen uden at forklare hvad den betyder for kunden.
Vi ser jævnligt biler hvor ejeren har haft en kode stående i bogen i flere år uden at vide hvad det var. Først når alle bilnøgler er mistet og man skal finde nøglekoden eller startspærrekoden, opdager man pludselig at den mærkelige række af tal og bogstaver måske var den kode der skulle bruges.
Selv den rigtige kode virker ikke altid
Der kan være flere grunde til det. En tidligere ejer eller mekaniker kan have ændret noget i bilens system. Startspærren kan være blevet nulstillet, eller der kan være skiftet dele i bilens elektroniske system.
Der findes også tilfælde hvor den samme kode kan skrives på flere forskellige måder, og det er ikke altid tydeligt hvilken version bilen forventer.
Derfor er man i praksis ofte nødt til at teste koden direkte på bilen for at finde ud af om den faktisk virker.
Nogle bilmærker er sværere end andre
Hvor let det er at finde eller få adgang til startspærrekode eller nøglekode afhænger meget af bilmærket.
Hvis du som kunde ringer til en bilforhandler og spørger efter startspærrekoden til din bil, kan oplevelsen være meget forskellig afhængigt af hvilket mærke bilen er.
På nogle bilmærker kan koden ofte findes hos forhandleren. Det gælder blandt andet mange modeller fra Peugeot, Citroën, Volvo, Ford og Mazda. Her kan forhandleren i mange tilfælde hente startspærrekoden via deres systemer. Det betyder dog ikke altid, at det sker uden besvær. Nogle gange skal man spørge flere gange eller tale med forskellige forhandlere, før det lykkes at få fat i den.
Andre gange kan det føles som om forhandleren gør processen sværere end nødvendigt for kunden.
Det hænder også, at nogle forhandlere forsøger at skræmme kunderne fra at få lavet nøglen andre steder end hos dem. De kan for eksempel sige, at bilen måske ikke vil virke korrekt bagefter, eller at systemet kan holde op med at fungere efter kort tid. I praksis er det ofte mere et spørgsmål om hvem der har det rette udstyr og erfaring med systemet.
Når det gælder Volkswagen-gruppen, som inkluderer Volkswagen, Audi, Skoda, Seat og Porsche, er situationen en anden, da de slet ikke udleverer startspærrekoder eller nøglekoder.
Der findes også mærker hvor forhandleren kun vil hjælpe under meget specifikke betingelser. Suzuki vil for eksempel typisk ikke udlevere nogen startspærrekode, før både bilen og ejeren står fysisk hos forhandleren. Det kan sætte kunden i en svær situation, hvis alle bilnøgler er mistet og bilen derfor ikke kan køres nogen steder.
Det er også værd at vide, at mange mærkeforhandlere faktisk ikke selv ejer koderne. De har solgt bilen med et system der bruger disse koder, men adgang til dem ligger ofte hos producenten eller i bilens egne systemer.
Derfor kan det i nogle tilfælde være mere kompliceret at få fat i startspærrekoden og nøgæekoden end mange bilejere forventer.
Renault er et særligt tilfælde. På mange Renault-modeller findes startspærrekoden ganske enkelt ikke længere i en form der kan hentes frem, og forhandlerne har derfor heller ikke adgang til den.
Men selv når startspærrekoden og nøglekoden ikke kan findes, betyder det ikke nødvendigvis at bilen ikke kan få en ny nøgle. Det betyder bare, at man i stedet må arbejde direkte med bilens startspærresystem for at programmere en ny nøgle.
Så hvad gør man hvis alle bilnøgler er væk og man ikke har nøgle- eller startspærrekode?
Når alle bilnøgler er mistet, starter processen næsten altid med at finde ud af hvilken adgang der findes til bilens startspærresystem.
Vi ser ofte situationer hvor en bilejer har haft én nøgle i mange år, der er blevet brugt hver dag uden at skænke den tanke at få lavet en ekstra, bare for en sikkerheds skyld. Så en dag på vej hjem fra arbejde, nede i fitnesscenteret eller et sted på nettos parkeringspladsen ryger den ud af lommen, hvor den aldrig bliver fundet igen.
Når den alle nøgler til en bil er væk og nøglekode og startspærrekode hellere ikke lige at at finde, betyder det ikke nødvendigvis at bilen ikke kan få en ny nøgle.
I stedet bliver man nødt til at arbejde direkte med bilens startspærresystem. Det foregår typisk ved at tilslutte diagnoseudstyr til bilen og kommunikere direkte med immobilizer-systemet. Her kan man i nogle tilfælde hente information fra bilen eller programmere en ny bilnøgle uden at have den originale kode.
Processen består typisk af:
Adgang til bilens system via diagnoseudstyr
Adgang til eller generering af startspærrekoden
Programmering af en ny bilnøgle
Test af at bilen accepterer nøglen
Det kræver specialudstyr og erfaring med forskellige bilmærkers immobilizer-systemer.
Det er også derfor situationen kan være forskellig fra bil til bil. På nogle modeller kan en ny nøgle programmeres relativt hurtigt, mens andre kræver mere avanceret adgang til bilens elektronik.
Det er især noget man oplever når alle bilnøgler er mistet, fordi bilen så ikke længere har nogen nøgle registreret i systemet.
Derfor er en ekstra bilnøgle en altid god idé
Så længe der stadig findes én fungerende nøgle, er det normalt relativt enkelt at lave en kopi eller programmere en ekstra bilnøgle.
Men når alle nøgler er væk, skal hele systemet i praksis startes forfra. Bilen skal have en ny nøgle registreret i startspærren, og det kræver adgang til systemer og koder som ikke altid er lette at finde.Mange bilejere opdager først hvor teknisk bilnøglesystemet egentlig er, når uheldet er ude.
Så længe man stadig har en fungerende nøgle, er det næsten altid både hurtigere og billigere at få lavet en ekstra bilnøgle. Hvis alle nøgler forsvinder, kan processen kræve adgang til koder, systemer og udstyr som ikke altid er let at få fat i. En ekstra nøgle er derfor den billigste foriskring du kan få og hvis uheldet er ude kan den spare både tid, besvær og penge den dag noget går galt.
Ofte stillede spørgsmål om nøglekoder og startspærrekoder
-
Nøglekoden bruges til at skære selve nøgleklingen, så nøglen fysisk passer i bilens låse. Startspærrekoden er derimod en PIN-kode der bruges til at få adgang til bilens immobilizer-system, så en ny bilnøgle kan programmeres i bilens styreenhed.
De to koder har altså helt forskellige funktioner, men begge kan være relevante hvis alle bilnøgler er mistet.
-
Ja, i mange tilfælde kan man stadig lave en ny nøgle selv hvis nøglekoden ikke findes. Låsen i døren eller tændingslåsen kan ofte aflæses direkte, så nøgleklingen kan skæres korrekt.
Det kræver dog specialværktøj og erfaring med forskellige bilmærkers låsesystemer. Når du indhenter et tilbud hos os, skal dus ende din nummerplade og ud fra det kan vi svare på om din bil, model og årgang tillader dette.
-
I nogle tilfælde ja. Mange moderne diagnoseværktøjer kan kommunikere direkte med bilens immobilizer-system og programmere en ny nøgle uden at have den originale PIN-kode.
Det afhænger dog meget af bilmærket og bilens system. Når du indhenter et tilbud hos os, skal dus ende din nummerplade og ud fra det kan vi svare på om din bil, model og årgang tillader dette.
-
Startspærrekoden kan nogle gange stå i bilens servicebog eller instruktionsbog. Den kan også stå på et kort der fulgte med bilen fra fabrikken.
I mange biler er koden dog kun gemt i bilens elektroniske system og kan derfor ikke findes i bilens papirer.
-
Nogle gange ja, men mange bilmærker udleverer ikke længere startspærrekoden direkte. I stedet kræver de ofte at bilen programmeres hos en autoriseret forhandler.
Det afhænger af bilmærket og bilens sikkerhedssystem.
-
Så længe man stadig har én fungerende nøgle, er det normalt meget nemmere og billigere at få lavet en ekstra nøgle. Hvis alle nøgler forsvinder, kan det kræve adgang til koder, systemer og specialudstyr for at programmere en ny.
En ekstra nøgle kan derfor spare både tid og penge hvis uheldet er ude.
Artiklen er skrevet af Niklas Hersted
Ejer af Secru, autoteknolog-specialist og arbejder med bilnøgler til daglig.
Han har 15+ års i bilbranchen herunder som mekaniker og medstifter af 2 autoværksteder, hvor han arbejdede med bilers elektronik, styreenheder og fejlfinding. Erfaringen med bilernes systemer er en stor del af det arbejde der i dag ligger bag programmering af nye bilnøgler og adgang til startspærresystemer. Han arbejder til daglig med programmering af nye bilnøgler, reparation af bilnøgler og lave nyt sæt nøgler hvor alle bilnøgler er mistet.
Erfaringerne fra dette arbejde danner grundlaget for artiklerne på denne side.
Har du mistet din bilnøgle? Få styr på hvad du skal gøre, hvad det koster, og hvordan du undgår at stå uden adgang til din bil.